Opdateret d. 27.1.2006
Flotte detaljer er der nok af på modellen, men den bedste detaljer vil kun de færreste opdage. Jeg havde på et tidspunkt hørt om førerrumsindretningen - som man bedst kan betragte med en lille urmagerlup for øjet - og ville meget gerne have et billede af denne detaljer. Jeg var begyndt på overvejelserne om at skille MZ'eren ad, men body'ens indre er 'paskram', og jeg frygtede derfor at ødelægge MZ'eren. Jeg kontaktede hobby trade for råd / vejledning til adskillelsen, og her fik jeg tilbudt et par billeder. Her ses således en af de skjulte detaljer.
Her er et lille uddrag fra "Måle- og databladet":
Bemærkelsesværdigt var det, at selv efter at have 'tæsket rundt' med modellen i ca. 3 timer, så føltes denne på ingen måde varm. Men prøv lige at kigge på denne fint detaljeret overdel Mht. trækkraft så anser jeg den for rigelig til de fleste hjemlige anlæg såvel som klubanlæg. "Måle- og databladet" siger 24 godsvogne eller 12 bogiepersonvogne, men "0"-modellen trak stille og roligt af med 30 godsvogne i "MjK. Stationsbyen". Den testede model fra serieproduktionen kørte upåklageligt rundt på anlægget i "MoMoLo" med 20 godsvogne på krogen, og den havde ingen problemer med at 'trykke' godsvognene op ad en 2% stigning.
Det mærkes tydeligt, at folkene bag produktionen af modellerne fra hobby trade selv er mj'ere og dette betyder kvalitet i detaljen, da man kender problematikken på egen krop. En sammenfattende konklussion af den testede model af litra MZ IV 1459 i DC må være: En meget lydløs model som starter meget langsomt, og med trepunktsophængte bogier har gode køreegenskaber selv på dårligt lagte spor. Modellen er med lysskift (3 frontlanterne samt 2 røde slutlanterner), og de anvendte dioder er klart lysende ved 3V. Alt i alt en flot model af forbilledet som dette så ud ved indsættelsen i drift i 1978. En så flot og gennemarbejdet model som denne burde man nok kunne være bekendt at sætte sit firmanavn i bunden af. Der er intet at 'skamme' sig over. Så vi kan med glæde se frem til de kommende modeller af litra MZ serie I og serie II. Er der slet ikke nogle minusser ved MZ 1459 ? Jo, der er nogle ganske få. Man ikke fået malet færdigmeldeblinkene på den første serie modeller - en detalje som næppe mange mj'ere i øvrigt vil bemærke. Modellerne i den første serie har af en kinesisk underleverandør fejlagtig fået monteret lysdioder med et lidt blåligt lys*). Langt de fleste mj'ere vil næppe bemærke det lidt blålige lys, så..... *) Man kan vel næppe kalde det lidt blålige lys for et minus, da det minder meget om det lys som mange biler efetrhånden kører rundt med. Men trist er det nu en gamg, fordi den seneste serie af litra ME kom hjem med et flot hvidt lys. Dobbeltrist fordi hobby trade faktisk havde bestilt litra MZ IV monteret med hvide lysdioder. I løbet af 1. kvartal 2006 vil der komme et nyt oplag af litra MZ IV i DC sammen med DC m/lyd, AC og AC m/lyd, og modellerne i denne sending vil have de aftalte lysdioder monteret. Informationer om forbilledet ? Billedet viser MZ 1456 fotograferet på Cvk. Øst den 25/12-2005. Dette lokomotiv blev i 2001 overtaget af Railon, og grundet ændringer igennem årene adskiller det sig på flere punkter fra den anmeldte model. Informationer om DSB lokomotiverne litra MZ kan man finde mange steder. Nogle få af disse er bl.a. disse steder: 1) Hos hobby trade kan du finde historien om den store kraftkarl. 2) Hvis du vil vide mere om litra MZ IV 1459 i 1:1, så besøg www.jernbanen.dk. Her vil du kunne finde oplysninger om de enkelte MZ lokomotivers livshistorie inkl. en hel del billeder. 3) Ønsker du rigtig mange informationer om litra MZ, så skal du have fat i bogen "DSB litra MZ Type 645" fra LOKOMOTIVET. Bogen er skrevet af Torben Andersen og udgivet i 2002. Bogen beskriver grundigt MZ lokomotivet og de 4 serier af dette. Teksten er krydret med tegninger samt et væld af billeder, så man rigtig kan få et indtryk af, hvor forskellige de 4 serier egentlig var samt ikke mindst forskellene på lokomotiverne i samme serie. Der er også datalister, kronologisk oversigt samt tekniske specificationer. 4) I LOKOMOTIVET nr. 42 fra november 1995 har Torben Andersen skrevet "En kort præsentation af DSBs trækkraft anno 1995-96". Da litra MZ på det tidspunkt var i drift hos DSB, ja så indeholder artiklen også en gennemgang af disse lokomotiver. I tilslutning til artiklen findes der en udførlig gennemgang af litra MZ i model. Tidligere udsendte modeller af DSB litra MZ. Litra MZ kan næppe kaldes en helt ny model på det danske marked, da man siden 1977/78 har haft mulighed for at sætte en MZ'er i drift på sit anlæg. Det var italienske LIMA der med en rød/sort MZ 1401 til DC glædede mange danske mj'ere med en serie I model af tidens populære diesellokomotiv. I 1980 fulgte LIMA succesen op med en rødbrun MZ 1408, og så gik det ellers derudaf i de følgende år. I midten af 1990'erne blev modellerne forbedret kraftigt og nu kunne mj'erne også købe AC udgaver. I alt blev det igennem årene til hele 6 driftsnumre fra LIMA, og der er blevet solgt endog rigtig mange af disse MZ'ere. Også det spanske firma Electrotren var med sin udgave af MZ 1405 fra 1981 tidlig ude. Basismodellen til "DSB"-versionen er et ommalet diesellokomotiv til spanske "RENFE", og denne udgave minder derfor mest om en MZ serie III. Modellerne fra Electrotren er solgt i AC og DC udgaver, og de er med lysdioder (ret avanceret i 1981) og letgenkendelige med deres grønlige lys. Her ses nogle eksempler på disse modeller:
I LOKOMOTIVET nr. 42 fra november 1995 beskrives modellerne fra LIMA og Electrotren grundigt. Beskrivelsen er illustreret med mange billeder af modellerne. |
Til topwww.DANSKmodel.dk |